Foredrag/kurser
Ansigtsmassage kursus:
Ansigtet er vores spejl til verden. I ansigtet ligger vores historie. Efter svære perioder med stress, sorg og bekymringer kan det aflæses i ansigtet. Ansigtet er afgørende i vores kommunikation med - og i vores relation til - andre mennesker.
I zoneterapien afspejler fødderne hele kroppen, således afspejler ansigtet - ifølge kineserne - også hele kroppen. Når vi masserer ansigtet har det derfor en afsmittende effekt på hele vores krop - organer, muskler, bindevæv m.m.
Ansigtsmassage handler om skønhed, men en skønhed der kommer indefra. Når ansigtet er afspændt - der er den rette tonus i muskulaturen - "lever" det, og vi signalerer energi og vitalitet. Det har en positiv effekt på os selv, vores omgivelser og på hvorledes vores omgivelser opfatter os. Krop, tanker og følelser hænger sammen.
Musklerne i vores ansigt er vores følelsesudtryk. Derfor er det så vigtigt, at vi kan bearbejde - vha ansigtsmassage - alle musklerne i ansigtet for at fjerne opbygningen af spændinger.
På dette intensive kursus:
* bliver du i stand til at give en nænsom - men dyb - massage af ansigt, hals og nakke. Bindevæv og muskler bliver dybdemasseret, således at blodcirkulation stimuleres, muskler og bindevæv afspændes, rynker udglattes og ansigtets symmetri genoprettes.
* bliver du i stand til at analysere og vurdere hvor du skal "sætte ind" overfor den enkelte klient for at vedkommende oplever størst mulig forandring fra gang til gang. Som andre muskler i kroppen er nogle ansigtsmuskler stive, andre stærkt udviklede, mens andre igen er slappe og underudviklede.
* bliver du i stand til at analysere ansigtet ud fra en kinesisk filosofi om at ubalancer i vores organer viser sig i ansigtet som ophobninger og rynker. Ved at fjerne ophobet væske og spændinger fra hud og muskler, får ansigtet et ungt, sundt og symmetrisk udseende.
Modul 1: Massage af ansigtets bindevævsstruktur og ansigtets muskulatur
Dato: D. 3/2 - 5/2.12 Fredag kl. 17.00 - 21.00. Lørd./sønd. kl. 9.00 - 17.00
Modul 2: Massage af skuldrene-, halsen- og nakkens bindevævsstruktur og muskulatur samt enkle
teknikker velegnet til behandling af piskesmæld
Dato: D. 24/2 - 26/2.12 Fredag kl. 17.00 - 21.00. Lørd./sønd. kl. 9.00 - 17.00
Modul 3: Analyse af ansigtet udfra kinesisk model og behandling af ansigt og nakke med akupressur
Dato:D. 23/3 - 25/3. 12 Fredag kl. 17.00 - 21.00. Lørd./sønd. kl. 9.00 - 17.00
Kurset afholdes i Roskilde.
Pris: kr. 8.500,-
SRI Bevægelsestræning
Stanley Rosenberg Instituttet starter kurser i februar i bevægelsestræning hver torsdag kl. 17.30 - 19.00.
Undervisningen bærer præg af min mangeårige erfaring som klassisk hathayogalærer samt min erfaring fra forskelligartede bevægelsessystemer gennem tiden og min viden og erfaring som behandler.
Læs mere på www.stanleyrosenberg.com